Peter Wilhelm Rudolph
Peter Wilhelm Rudolph Wulff (1838-1896)
Vis alle resultater i samlingen
Wulff
mand
1838-07-05
Rønne
1896-03-31
Aarhus
Direktør
Beskrivelse
Købmand, konsul, Peter Wilhelm Rudolph Wulff - født 05.07.1838 i Rønne - død 31.03.1896 i Aarhus
Gift med kusinen Ida Marie Wulff - datter af købmand Peter Wilhelm Wulff og hustru Elise Kirstine Jacobine Fonnesbech.
Virke
I 1865 løste Wulff borgerskab i Aarhus, efter at have været ansat ved Henrik Pontoppidans handelshus i Hamborg og arbejdet i West Hartlepool i England. Her arbejde han først i firmaet Bech & Wulff og i 1870 var han med til at oprette firmaet Adler, Wulff og Meyer. I 1874 blev firmaet omdannet til Jydsk Handels- og Landbrugsbank. Wulf var også med til at stifte Aarhus Palmekærnefabrik - hvad der senere blev til Aarhus Oliefabrik.
Wulff var meget aktiv indenfor Aarhus Handelsforening, hvor han i 1889 sammen med Otto Mønsted blev optaget i bestyrelsen.
I 1893 blev Wulff medlem af byrådet, hvor han sad indtil kort før sin død i 1896. Wulf var ikke specielt aktiv indenfor byrådet. Dette skyldes både manglende tid, men også det faktum at Wulf ikke brød sig om langvarige og frugtløse forhandlinger.
Wulff spillede en meget aktiv rolle i oprettelsen af Guldbryllupsasylet i Skt. Pauls Gade, Frederiksbjerg. Han var initiativtager og optrådte han som kasserer ved indsamlingen til asylets oprettelse. Da kun halvdelen af de 30.000 kr., som asylet kostede, var kommet ind, lagde han i stilhed resten til.
Poster
Konsul Wulf var medlem af Havnekommissionen fra 1868, udvalget efter lov om sygekasser 1893-96. Oversundhedskommissionen 1894-96. Udvalget for skovvæsenet 1894-96.
Kilder
Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968.