Tove Nielsen (1934-)

Vis alle resultater i samlingen

Person
Fornavn(e)

Tove

Efternavn(e)

Nielsen

Køn

kvinde

Fødested

Toftlund

Beskæftigelse

Ansat i Salling

Beskrivelse

Beskrivelse

Tove blev ansat i Salling den 1. november 1956. Hun var blevet antaget af afdelingschefen for kjoleafdelingen, Sandvej. Han havde været på tur til Åbenrå og Tove var ansat i det firma han tidligere selv havde arbejdet i.

Hun arbejdede i kjoleafdelingen og var ofte med hr. Sandvej ude at se kollektioner i Købehavn.

I foråret 1959 blev hun en dag ringet op og bedt om at komme op på Herman Sallings kontor. Da hun kom op på kontoret sad hr. Salling og hr. Sandvej og ventede på hende. De ønskede at hun skulle overtage damehatteafdelingen. Hun var 23 år på det tidspunkt. Hun overtog derfor damehatteafdelingen. Afdelingen var delt i to dele i butikken. Der var to modister, 2 elever og 2-3 deltidsansatte.

Tove var ofte til modemesse i Købehavn for at købe de nyeste hatte ind. På en af disse ture blev en fabrikant sur over at hun ikke havde købt ret mange hatte hos ham og kontaktede hr. Salling for at brokke sig. Det fik han dog ikke noget ud af, da hr. Salling holdt med Tove.

I 1964 fik Toves mand arbejde i Aalborg. I stedet for at forlade Salling blev Tove leder i begge afdelinger. Hun boede i Aalborg og var i Aarhus hver tirsdag. Der var forskel på hvad de solgte i de to forretninger. I Aalborg solgte de enten meget dyre eller meget billige ting. I Aarhus solgte de flest vare i mellem klassen.

Tove var i Aalborg indtil 1968, hvor hun stoppede kort tid før hun fik et barn. Hun stoppede derfor helt på arbejdsmarkedet en årrække

I 1983 flyttede Tove til Aarhus og blev ansat i Sallings kjoleafdeling efter at have været til samtale med personalechefen, Mangaard. Hun var i afdelingen indtil hun gik på pension i 1994.