Gerhard Julius Frederik
Gerhard Julius Frederik Døcker (1832-1905)
Vis alle resultater i samlingen
Døcker
mand
Aarhus
København
Isenkræmmer
Købmand
Operasanger
Stifter af et højskolehjem
Beskrivelse
Døcker åbnede i 1857 en isenkræmmerforretning i Vestergade 650. Det startede godt for den unge forretningsmand, men pga. krisen gik han allerede i 1859 fallit. Mens han havde drevet forretning havde Julius Døcker været meget aktiv i Aarhus´ musikforening, og da han efter kuldsejlingen af forretningen tog til København og oplevede Mozarts Don Juan på Det kgl. Teater, stod hans ambition udelukkende til kunsten. Han kom herefter i lære hos musikeren og komponisten Carl Helsted, og i 1863 kunne han debutere på Det kgl. Teater i titelrollen i operaen Vilhelm Tell. Det blev startskuddet på en karriere ved scenen, der skulle vare frem til 1879. Det var ikke kun sin stemmes baryton Julius Døcker virkede med; også i både skuespillet og balletten blev han anvendt og nåede at spille og synge sig igennem 76 partier og roller i sine 16 år ved teatret. I 1880 stiftede han et højskolehjem for studerende, som han drev frem til sin død. Sideløbende fortsatte han med at undervise i oplæsning og deklamation, to kunstformer som han vedblev at turnere med til sine gamle dage.