Bent J (1931-2009)

Vis alle resultater i samlingen

Person
Fornavn(e)

Bent Jørgen

Efternavn(e)

Jensen

Køn

mand

Fødested

Aarhus

Dødssted

Aarhus

Beskrivelse

Beskrivelse

Bent Jørgen Jensen - bedre kendt som Bent J - blev født i 1931 og voksede op i en lejlighed i Molsgade i midtbyen sammen med sin storesøster Inger. Faderen var tobakshandler med butik på Skovvejen.

Bent J blev tidligt interesseret i jazzmusik. Han begyndte at læse økonomi på Aarhus Universitet i 1952, men han fik aldrig gjort studiet færdigt. I 1955 stiftede han jazzklubben ”Jazz Circle,” og i begyndelsen af tresserne sad han i bestyrelsen for ”Saratoga Jazzklub.” Derefter blev han formand for ”Aarhus Studenterjazz,” hvor han både stod i baren og arrangerede koncerter i Stakladen.

I 1973 overtog Bent Jørgen Jensen det klassiske værtshus ”Raffelbægeret” i Nørre Allé 66. Han indrettede det med træbænke og solide plankeborde, og stedet blev omdøbt til ”Værtshus Bent J.” Her blev dørene 1. marts slået op for almindelig værtshusdrift og musik et par gange om ugen. Især swing- og bebop-toner, som den nyslåede værtshusholder selv var glad for, fyldte lokalet.

Bent J drev stedet frem til 2008 - i alt 35 år, hvor han grundet sygdom og en anstrengt økonomi til sidst måtte lukke den legendariske jazzbar.

Hermed gik den dog ikke til grunde; Kulturarvstyrelsen støttede med 70.000 kr. en relancering af barens interiør og inventar i den kommende 1900-tals by i Købstadsmuseet Den Gamle By. Barens kulturhistoriske værdi blev dermed anerkendt og forankret i byens kollektive erindring.