Viggo Ludvig
Viggo Ludvig Rahr (1858-1931)
Vis alle resultater i samlingen
Rahr
mand
1858-10-02
Aarhus
1931-11-04
London
Købmand
Konsul
Beskrivelse
Fætter til Hack Kampmann på moderens side. En farbror havde tidligere slået sig ned i Manchester og drevet en stor handelsvirksomhed, Viggo gjorde ham kunsten efter og opholdt sig 11 år i Skotland, hovedsageligt i Glasgow for at lære de engelske og skotske forhold at kende. Meget af det jern der blev brugt i Danmark på det tidspunkt ankom nemlig herfra.
Erhvervsliv
I 1887 var han tilbage i Aarhus hvor han etablerede en forretning med handel af stålbjælker og –rør, samtidig med han assisterede faderens forretning, inden han overtog den og det hele blev slået sammen i 1893, under navnet Viggo L. Rahr.
Forretningens omfang gjorde ham til en mand med indflydelse i Aarhus. Fra 6. januar 1903 var han medlem af Aarhus Byråd, indtil 22. december 1910 hvor han trådte ud på baggrund af sin fallit. Falliterklæringen fra december 1910 grundede i økonomiske problemer opstået gennem fejlslagne spekulationer, kautionsforpligtelser og et meget stort privatforbrug. Selv blev han samme måned arresteret og sigtet for omfattende bedrageri og i oktober 1911 idømt 18 måneders forbedringsarbejde. Han blev benådet 6. juni 1912 hvorefter han umiddelbart udvandrede til England, hvor han bosatte sig i London og etablerede en forretning indenfor jernbranchen som han drev frem til sin død.