Peter
Peter Holm (1873-1950)
Vis alle resultater i samlingen
Holm
mand
Aarhus
Aarhus
Museumsinspektør
Beskrivelse
Peter Holm er den kendte grundlægger af Købstadsmuseet Den Gamle By. Han blev født 14. maj 1873 i Havnegade 44, Århus og døde 1. februar 1950 i Århus. Han var søn af sejl-, flag- og kompasmager Rasmus Christian Holm og Emma Petrea Jensen.
I 1907 blev han indvalgt i bestyrelsen for Aarhus Museum. Samme år udpeget til formand for det udvalg, der skulle forestå en historisk afdeling for Aarhus by på Landsudstillingen 1909.
Han blev leder (1909) og senere museumsinspektør af museet 'Den gamle Borgmestergård', der fra 1924 fik navnet Købstadmuseet Den Gamle By.
Som museumsmand var han selvlært; han var uddannet først som skolelærer, senere som translatør i engelsk og arbejdede i mange år med disse fag sideløbende med museumsarbejdet. Som skolelærer var kan kendt for sine store pædagogiske evner. Han havde en tillægseksamen i svensk, tysk, engelsk, og fransk, og var lærer i 27 år hvoraf de 22 foregik i Aarhus.
Trods modstand i starten fra den etablerede museumsverden skabte hans engagement, viden og hans evne til at charmere mennesker for sine ideer et museum, der i dansk og international sammenhæng er enestående. Han arbejdede med stemningsskabende tableuaer og byggede overbevisende gadebilleder og interiører.
I 1946 blev han dr.phil. h.c. (honoris causa, dvs. æresdoktor) ved Aarhus Universitet