Lone Hindø (1948-)

Vis alle resultater i samlingen

Person
Fornavn(e)

Lone

Efternavn(e)

Hindø

Køn

kvinde

Beskæftigelse

Sognepræst, politiker

Beskrivelse

Beskrivelse

Sognepræst, teolog, dåbsforsker, forfatter og kommunalpolitiker.

Hun er student fra Vestjysk Gymnasium i Tarm og blev uddannet lærer fra Silkeborg Seminarium i 1971. I årene 1986-1994 var hun rådmand i Aarhus. Hun læste teologi ved Aarhus Universitet og blev cand.theol. herfra i 1998.

Lone Hindø var fra 1982–1994 og igen 1998–2002 medlem af Aarhus Byråd og fra 1994–1998 medlem af Århus Amtsråd. I 1986 blev hun byens første kvindelige rådmand; først i magistraten for el, vand og varme samt kollektiv trafik. Senere var hun rådmand for skole- og kulturområdet. Hun trådte derefter et skridt tilbage og blev atter menigt byrådsmedlem for på den måde bedre at kunne hellige sig teologistudiet. Frem til 1995 repræsenterede hun SF, men brød med partiet og meldte sig efter en kort periode som løsgænger ind i Socialdemokratiet. Fra 1997 til 2002 var hun bl.a. formand for kommunens sundhedsudvalg. Lone Hindø valgte ikke at genopstille ved valget i november 2001.

I 2017 stillede hun atter op til kommunalvalget og blev valgt ind i Aarhus byråd igen, hvor hun fik posten som formand for Sundhed- og Omsorgsudvalget og desuden blev et medlemmerne af Udvalget for Sociale Forhold og Beskæftigelse.

I forbindelse med corona-pandemien valgte hun i oktober 2020 at fratræde alle sine udvalgsposter og meddelte, at hun ikke ville genopstille til byrådet. Dette skyldtes, at hun var særligt udsat i forbindelse med covid-19, da hun har en medfødt hjertefejl, og eksperter inden for vaccineudvikling forudså at en vaccine mod covid-19 ville tage flere år at udvikle og distribuere.

I september 2021 fortrød hun dog sine valg, da vaccinerne viste sig ikke tage så lang tid at udvikle, og hun selv var blevet vaccineret. Hun vendte herefter tilbage til formandsposten i Sundheds- og Omsorgsudvalget. Hun stillede ligeledes op til kommunalvalget november 2021.