Ellen Rigmor
Ellen Rigmor Strange Petersen (1913-1984)
Vis alle resultater i samlingen
Strange Petersen
kvinde
Fredericia
Aarhus
Journalist
Politiker
Beskrivelse
Ellen Rigmor Strange Petersen voksede op i et beskedent håndværkerhjem i Kolding. Hun havde en friplads i gymnasiet og blev student i 1932. Allerede i hendes studietid meldte hun sig ind i Det Konservative Folkeparti. Efterfølgende var hun journalistelev og journalist ved Jydske Tidende i Kolding.
I 1949 flyttede Ellen til Aarhus, da hun blev tilbudt en stilling som journalist ved Århus Stiftstidende.
Samtidig med ansættelsen måtte hun dog midlertidigt indstille sin politiske karriere, da den daværende chefredaktør Louis Schmidt ikke tillod journalisterne at have et offentligt politisk engagement. Da han døde i 1957 vendte Strange Petersen tilbage til politik og stillede efterfølgende op i Aarhus Midtkreds og Skjoldelevkredsen. To år efter kom hun i Folketinget som suppleant for den forhenværende undervisningsminister Flemming Hvidberg. Planen var at Strange Petersen skulle fungere i stedet for Hvidberg under hans rejse til Palæstina, men da Hvidberg døde under rejsen blev hun siddende i Folketinget indtil jordskredsvalget i 1973, der gik hårdt ud over de konservative.
Efter Strange Petersens politiske karriere sluttede, blev hun freelanceskribent ved Morgenavisen Jyllands-Posten. Samtidig var hun 1977-82 formand for Det Konservative Folkeparti i Aarhus amt og sad i bestyrelsen for Århus socialpædagogiske Seminarium og Århus Seminarium.
I 1969 blev Strange Petersen ridder af Dannebrog for sin store indsats.