Dansk arkitekt, byplanlægger og bygningsingeniør, kendt som den første rådgivende ingeniør i Danmark og som en formidler af teknisk historie og arkitektur.

Marstrand blev student fra Borgerdydskolen 1901, tog året efter filosofikum og blev cand.polyt. i januar 1907. Først var han ansat hos ingeniør Alfred Lütken 1908-09 (ved Langelandsbanen), dernæst hos J. Stensballe 1908-13 (Nordvestfyenske Jernbane). Han var rådgivende ingeniør 1915-1937.

Han arbejdede bl.a. med planlægningen og projekteringen af en elektrificeret jernbane fra Aarhus til Randers i 1913-1914, samt planlægningen af området ved Aarhus Hovedbanegård i 1914.

Han var formand for Foreningen af Rådgivende Ingeniører 1919-32, redaktør af Ingeniøren 1922-37, medlem af bestyrelsen for Dansk Byplanlaboratorium fra 1924, redaktør af Nordisk Tidsskrift for teknisk Økonomi 1928, sekretær i Dansk Forening for Folkebade fra 1937, sekretær ved Akademiet for de Tekniske Videnskaber 1937-54. Han var desuden dommer i adskillige byplankonkurrencer, deltog i konkurrencen om professorat i historie ved Københavns Universitet 1936, men opnåede det ikke.

Han vandt Prix d'honneur (for bogbind og bogtryk) ved verdensudstillingen i Bruxelles 1935. 1929 blev han Ridder af Dannebrog.