Leo
Leo Huno Harald Jensen (1906-1978)
Vis alle resultater i samlingen
Huno Harald Jensen
mand
Odder
Aarhus
Møbelsnedker
Beskrivelse
Møbelsnedker, hobbyfotograf og rejseentusiast. Han ejede og drev et møbelsnedkeri med sin bror i Aarhus fra 1933. Møbelsnedkeriet lå i en lang årrække i Rosenkrantzgade 10. De drev snedkeriet sammen indtil brorens død, derefter drev Huno Jensen det selv videre, næsten helt til sin død i 1978. Derudover tog han på mange ture, næsten hver sommer fra 1947 til 1976, i det danske landskab med bl.a. hans søstre Marie og Gerda, hvilke han detaljeret har beskrevet i sine rejsejournaler fra 1947 til 1976 med billeder og tekst. Huno Jensen elskede at fotografere og brugte sammen med lystfiskeri en stor del af sin fritid på at fotografere.
Han er søn af slagter Anders Jensen (f. 1865) fra Vrold, Skanderup sogn og Jacobine Kirstine Kristiansen (f. 1869) fra Odder. Huno Jensen var ud af en stor familie og havde fire søskende, Jens Georg (f. 1896), Johanne Marie (f. 1897), Anton Alfred (f. 1899) og Gerda Nielsine (f. 1900). Han var altså den yngste i søskendeflokken.
Huno Jensen havde det meste af sin barndom i Odder indtil familien i 1914 flyttede til Horsens. I Horsens gik han i lære som møbelsnedker og blev færdiguddannet i 1925. I 1933 flyttede han til Aarhus, hvor han boede indtil sin død. Huno Jensen giftede sig aldrig og boede med en lang årrække i Montanagade 58 med sine søskende Marie og Gerda, som også forblev ugift hele deres liv.