Anker
Anker Jakobsen (1900-1983)
Vis alle resultater i samlingen
Jakobsen
mand
Aarhus
Murermester
Entreprenør
Hotelejer
Beskrivelse
Anker Jakobsen, murermester og entreprenør. Jakobsen fulgte i sin fader Gotfred Jakobsens fodspor som murermester. Jakobsen begyndte som murermester i 1933. Han har bygget Kildegården, Hotel Ansgar, Falck Redningsstation, butikstorvet på Langenæs, professorboligerne i Universitetsparken samt en lang række ejendomme og underjordiske garageanlæg. Han har også stået for restaureringer af herregården Vosnæs og hovedgården Ristrup. Noget af det sidste han arbejdede på var et underjordisk garageanlæg på Bispetorvet.
Perlen i kæden og hans hjertebarn var dog nok Hotel Marselis. Han byggede Hotel Marselis, der er tegnet af arkitekterne Friis og Moltke, i 1967. Hotel Marselis, formelt Helnan Marselis Hotel, er et hotel beliggende i den sydlige ende af Aarhus. Hotellet blev drevet af Anker Jakobsen og derefter sønnen Bent Jakobsen. I dag drives hotellet af Helnan-koncernen.
Villa Varna, der lå på grunden ved Hotel Marselis skulle bevares ifølge Jakobsen, og derfor måtte hotellet indrette sig derefter. Villa Varna blev indrette af arkitekt Klemann med særlige selskab- og hyggelokaler for hotellet.
Han købte i Aarhus flere kommunale ejendomme i 1950-60'erne, bl.a. flere steder på Kildegården og Nordborggade 11-13.
Ud over sønnen havde de også en datter Else Lillian Sørensen, der efter faderens død fik overdraget de kommunale ejendomme til sig af sin moder.
Adresse: Dalgas Avenue 43, Aarhus. Senere adresse og sidste var med hans kone Jensine Kirstine Jakobsen (også kaldet Stinne Jakobsen) på Strandvejen 25, Aarhus. Samme sted, som beliggenheden for Hotel Marselis. De boede lige ved siden af i skovfogedhuset "Frydelund".