Ernst August Weis (1848-1912)

Vis alle resultater i samlingen

Fornavn(e)

Ernst August

Efternavn(e)

Weis

Køn

mand

Beskæftigelse

Mølleejer

Beskrivelse

Beskrivelse

Ernst August Weis var ejer af Aarhus Mølle fra 1889 til 1912.

Født 14. december 1848, 07. august 1912.

Søn af møller Andreas Severin Weis (1815-1889) (21. maj 1815-28. april 1889) og hans hustru, Bertha Magdalene Weis f. født Schønheyder (27.01.1828-06.10.1902).

Gift med Wilhelmine Auguste Rambech (08.10.1851-18.05.1926).

Da Ernst August Weis' far, der havde ejet Aarhus Mølle siden 1846, døde i 1889, drev Ernst August Weis møllen videre efter ham.

Sammen med sin mor, Bertha Magdalene Weis, overdrog han Museumsbroen til de offentlige myndigheder i 1889, efter faderens død. Ved Aarhus Byråd blev det besluttet, at overdragelsen ville blive godkendt, hvis broen og museumsgaden blev istandsat af ejerne, inden myndighederne overtog disse. Detaljerne herom kan findes i Aarhus Byråds forhandlingsprotokoller fra 1889, under mødet d. 15. august. På daværende tidspunkt hed broen "Jernbroen" (eller "Jærnbroen").

Ernst August Weis blev ved med at drive møllen frem til 1903, hvorefter han påbegyndte afhændelsen af møllens jorde. Den vigtigste handel fandt sted i 1909, da Aarhus Kommune købte den gamle møllegrund. Weis og hans hustru forbeholdt sig dog rettighederne til at blive boende på møllen resten af deres liv.

Inden Ernst August Weis døde i 1912, lovede han direktøren for Den Gamle By, at museet måtte få møllebygningerne, men først efter Wilhelmine Weis' død i 1926 gik kommunen og Den Gamle By i gang med deres planer for henholdsvis møllegrunden og bygningerne. Et forbehold for overtagelsen af grunden var, at haven, der hørte til møllen, skulle bevares som et frirum for byens borgere. Den gamle have danner i dag rammerne for Mølleparken. Aarhus Mølles bygninger kan i dag findes genopført i Den Gamle By.