Inger Bentzon (1886-1971)

Vis alle resultater i samlingen

Person
Fornavn(e)

Inger

Efternavn(e)

Bentzon

Køn

kvinde

Fødested

København

Dødssted

Ålsgårde

Beskæftigelse

Forfatter

Beskrivelse

Beskrivelse

Datter af landinspektør Povl Bentzon (1858-1943) og Harriet Vilhelmine Bentzon f. Drachmann (1861-1945). Gift den 15. december 1905 med Tycho Cosmus Wimpffen Bræstrup (1881-1919).

Inger var forfatter og skrev både voksen- og børnelitteratur. Hun udgav i starten sinebøger under pseudonymerne Jørgen Brun og Otto Kampen.

Under navnet Otto Kampen skrev hun fx en debatroman om uægteskabelige forhold og deres følger Mødrenes Synder, 1925, som siden blev dramatiseret og i 1937 opført på Det Kgl. Teater under titlen Hvo som forarger. Inger Bentzon skildrer i sine voksenromaner ofte samlivsproblemer, således i Det gule Hus, 1932, Rette Ægtefolk at være, 1935, og Kransen, 1941, der alle kom i hendes eget navn. Det var dog især hendes mange pigebøger, der vandt genklang blandt både læsere og kritikere.

Inger Bentzon gjorde en stor indsats for at forbedre danske forfatteres økonomiske og sociale vilkår, specielt børnebogsforfatternes. Hun var bl.a. meget aktiv i Dansk Forfatterforening, hvor hun i flere omgange var medlem af bestyrelsen, ligesom hun også var medlem af bestyrelsen i Danske Dramatikeres Forbund. Hun blev i 1956 æresmedlem af Dansk Forfatterforening. I 1951 kom hun på finansloven, og to år efter blev hun ridder af Dannebrogordenen.