Carl August Marinus
Carl August Marinus Clausen (1879-1970)
Vis alle resultater i samlingen
Clausen
mand
Direktør
Vicekonsul
Beskrivelse
Direktør og konsul Carl August Marinus Clausen - født 26.12.1879 i Skanderborg - død 1970.
Søn af landpost Andreas Peter Clausen og Karen Jensen.
August Clausen blev som ung involveret i sin bror, Frits Georg Clausen (1871-1927)s, virksomhed, chokoladefabrikken Elvirasminde.
Clausen flyttede senere til København, hvor han slog sig ned som selvstændig grosserer.
Da broderen døde i 1927, flyttede August Clausen tilbage til Aarhus for at betræde posten som administrerende direktør i Elvirasminde, der nu var blevet omdannet til familieaktieselskab.
Clausen trådte i 1943 tilbage fra direktørposten af personlige årsager - formodentligt på grund af uenigheder. Clausen flyttede tilbage til København og etablerede en kolonial en gros handel.
I Aarhus var Clausen engageret i Rotary Klubben, hvor han i en overgang var præsident for Aarhus-afdelingen. Derudover sad Clausen også i bestyrelsen ved Aarhus Handelsforening og Chokoladefabrikantforeningen.
I 1941 blev Clausen udnævnt til spansk vicekonsul.