Endskjønt Du var en Musicus, saa var Din lange Vandring Altid i Livet ei Musik, men - saasom at Forandring Er Menneskenes Lod - Din Glæde blandet var med Sorgen, Dog ei saa haard, at Du jo atter Glædens Morgen, - Bag Sorgens tunge Slag saaes lysende at rødme, - Du da flux vidste glad, at nyde Livets Sødme, - Ved Venskab som du fandt, og hisset jo vil finde i Mødet med din hedengangne ømme Qvinde. Du alderstegen blev. Din Aand dog af de unge Nu frydes ved Basuners Lys. Guds Lov af Engles Tunge samt liflig himmelsk ..... Musik fra Harper og Shalmeier Mens Muld, det ...... Støv af vores Albrecht ejer. D. Seidelin