[I anl. af valget] : Igår kom en mand til mig og sagde, at Ankjær ønskede at samtale med mig, forsaavidt jeg vilde sørge for, at han fik en opfordring til at stille sig, og forsåvidt jeg ikke allerede havde givet Mørk noget løfte. Jeg forstår nu meget godt tykke Ankjær. Han ved, at Bjørnbak med hele sin trop af had til Mørk, men han kan ikke være bekjendt at stille sig som bøndernes kandidat eller på Bjørnbaks opfordring. Nu vil have mig til at samle alle Mørks mange uvenner og modstandere i byen, og idet han forlanger, at mit navn ikke må nævnes, vil han, støttet af en anstændig minoritet i Århus, søge hjælp hos Bjørnbak, der - når mit og de andre uvenners navne ei ere indblandede - villig gå i tøiet. Således skjønner jeg, at sagen må stille sig efter hvad jeg kunne få ud af Ankjærs sendebud. Kjære hr. Ploug, nu vide vi, at Mørk igrunden er en mådelig repræsentant, en løsagtig skandinav osv; men er Ankjær stort bedre? ... enhver, der vil anstrenge sig lidt, kan rimeligvis vippe Mørk til fordel for Ankjær, men er det rigtigt at fordrive en af de få "borgere", der sidde i tinget, når man ikke når noget synderligt derved? - - - -