Arntzen, som havde Latin og Græsk i de lavere Klasser, var en lille tyk, usoigneret Mand at se til. Han var p. Gr. af Fattigdom aldrig blevet Kandidat (?) men underviste forresten godt. Vi kaldte ham "La", fordi han altid underskrev sig L.A. En Gang i Overlærer Wiehes Time var der kommen til at ligge et af mine Papirer paa Kathederet, hvorpaa der stod noget om "gamle La". "Hvad er det for noget", spurgte Wiehe med rynkede Bryn. Og Julius Lassen paastaar, at jeg da rejste mig op og svarede. "Det var mig, der kom til at kalde Hr. Arntzen saaledes!" Arntzen brugte uafladeligt, naar han underviste, at sige: "Hys! hys!, samt Udtryk som disse: "Han bliver Gud straffe mig aldrig andet end Grøftegraver" Om 30 Aar ser man ham stikke Hovedet op af en Grøft ude paa Landevejen! For at vi Drenge, der gik til Præsten, skulde kunne