følge med de andre, tilbød den gamle skikkelige Mand at læse privat med og uden for Skoletiden, men i Klassen. Her røg Arntzen af en gammel Træpibe, der snorkede skrækkeligt og gav det ene Knald efter det andet. En Dag havde vi før Undervisningen faaet Henrik Selmer til at krybe ind i Skabet og lukket til for ham. Da Undervisningen vel var begyndt, tog det til at rumstere fælt i Skabet. Vi skottede derhen, men Arntzen sagde "Hys" og fortsatte. "Uh, Hr. Arntzen, der er da vist Spøgeri i Skabet, vi er så bange!" sagde vi: "Saa gaa hen og se, hvad det er!" lød Svaret. Vi lukkede op, og ud væltede Henrik Selmer med et ulykkeligt Ansigt. "Hvad i Alverden vilde han der" tordnede gamle La. "Jo, Hr. Arntzen! Jeg var gaaet ind for at hente en Bog i Skabet, men saa faldt jeg i Søvn derinde og vaagnede først nu!"