Veemods-Tanker ved fordum Købmand nu salige Hr. Jens Bechs Grav Ak til Jorden bære De en Værdig hen. O! han er ej mere, Ham, de Godes Ven: Han som Sorgen endte I bekymret siæl Hiertet brast som brændte For at giøre vel. Stille Taare flyde Ædling ved Din Grav! Her i Havn Du tyede Fra et oprørt Hav. Ej dets Bølge bryder Mere paa Din Fred Sørgesangen lyder Ved Dit Hvilested. Dyden selv i Smerte Taber ei sin Glands, Flettet i vort Hjerte Er Din Mindekrands, Ej dens Baand skal briste Svøbt i Sorgens Slør. Veemod paa Din Kiste Disse Blomster strøer. H-