Til Frue Birch Du valgte Dig et stort, et herligt Maal! En Have har Du dyrket, saaet og plantet, Og været Alt ved dine Bønners Dug, Og hegnet, fredet om Dit skjønne Værk Med al den Kjærlighed, som Dig besjeler. Dit Værk ei Døer, thi Hjertet var din Have, Hvad Du, vel tidt med Sorg i eget Bryst, har gjort, for at formilde den i Andres, det skrev en Engel ind i Livets Bog. Du kan det glemme, men det glemmes aldrig! Hvergang Din Husbond nævnes. Han, som Graven med Bispestaven dækker, skal man tænke paa Dig, saa uadskilleligt, som naar Man tænker sig med Troen Kjærligheden København, d. 20.2.1835