For sand og skjønt i Tanke som i Daad. Men over alle han sig atter hæver´, den ædle Gubbe med de sølvgraa Haar, Vor anden Fader, han, hvis Minde lever Saalænge Hjertet os i Barmen slaaer. Hav Tak da for din virken, elskte Lærer! Vor Fremtids Lykke var den Stræbens Maal; den kraft, som sporet i Ungdomslivet gjærer ved Maalet leder Du i Kjærlighed. Derfor sig dine Sønner om dig samle, en broget Flok af Ynglinge og Mænd; "Gud signe Dig", er deres fælles Tanke, "Vor første Ungdoms faderlige Ven!" P. Herskind, søn af Konsull P. H., senere Præst. Rudolf Schmidt havde hjulpet Herskind "med en Strophe i Sangen". Jfr. Brev fra P. H. til R. S. 4.11.1857: Add 1181 40