Gamle Mads Pagh staaer for Tiden paa spændt Fod med Byraadet, som har forlangt, at han skal bekoste et meget dyrt Vandafløb fra den Mark, han udparcellerer, og han har muret sig inde paa Jægergaarden for at finde en "billig" Udvej af denne Knibe. Naar han saaledes har Modgang, bliver han endnu mere "underjordisk" og lydløs end sædvanlig; men jeg har ikke rigtig medynk med ham; thi Incorporationen var, i høj Grad, i hans favør om end nødvendig og god for Byen, og han slap for enhver Andel i den kostbare Brobygning (500.ooo Kr.) der først gjorde hans Mark rigtig værdifuld 16-11-1875; Mads Pagh eller værre: vi kalde ham Marsi-pan Bruun (vidste han det, fik han et Slagtilfælde) er endnu i Kampstilling overfor Byen. Hans vrede paa Byen er dog ikke overført paa mig, thi da forleden et Streifdyr blev skudt paa Sejlgaard, var jeg en af de faa gode Venner, der nød godt af det ved en lille Middag paa Jægergaarden. - Med Fruen vedbliver det at gaa ned ad Bakke, den dag laa hun uafbrudt paa Sofaen og var ikke engang med ved Bordet. Det er en trist Tilværelse for vor gamle ven-