De har venteligt allerede hørt nærmere om gamle fru Bruun's Bortgang, der var saa mild og stille Søndag Morgen Kl. 6, at frk. Købke, der nye havde talt med hende og laa vaagen, ikke engang hørte det sidste stille Suk. -Torsdag Aften sagde Boesen et par Ord ved hendes Kiste, der stod i Havestuen paa Jægergaarden omgivet af nogle Faa af den nærmeste Slægt, og fredag Morgen fulgte Bruun og min Svoger Kisten til "Egeskov" ved Randsfjord, hvor hendes Husbond er jordet for 49 Aar siden, og hvor Bruun og hans kone ogsaa ønske at hvile engang. Det skal være en overmaade smuk Plet, og Kirken (Vejlby) ejes af Frøken Købkes Moder. Bruun skrantede en hel Del netop i den Uge og var forknyt - jeg var flere Gange hos ham og lovede at følge med til Egeskov, dersom Plum ej kom herop; men jeg skrev efter ham, da jeg mærkede, at Fruen lagde særlig Vægt paa hans komme. idet han altid har været den Gamles særlige Yndling og fortrolige.