Hr. Redaktør! At Hr. Skolebestyrer Fenger tager Læge Brøndsted i Forsvar, er rent mennesklig set særdeles net og venligt, og det pyntes ganske vist ogsaa noget paa Hist., hvor Hr. F. oplyser, at Hr. Brøndsted efter sit første afslag betænkte sig og kom op paa Ulykkesstedet. Men hvad der er Hovedsagen og det graverende i Anklagen mod Hr. Brøndsted, dette at han i det første kritiske Øjeblik afslog strax at begive sig til Trøjborg - det har Hr. F. ikke faaet afkræftet. Var Hr. Brøndsteds Hest blevet lam, var det vel endelig ikke mere, end at den nok kunde taale at løbe det Par Skridt ud til Trøiborg, da Hr. Brøndsted ikke kunde vide andet end at der var Menneskeliv i Fare. Men vilde han endelig skaane sin egen Hest, kunde han jo have laant Trompeterens, som overbragte Anmodningen. Den var fuldt opsadlet, lige parat til at bruge. - Hvorfor benyttede Hr. Brønsted ikke den, naar han virkelig havde den gode Vilie til at hjælpe