Indsendt. Til min Ven N. Sehestedt. Et tongum formose vale, vale, inquit, Jola Virgilius. Der hvor Mølledammens Vinger bruse Boer en Dronning dybt til Huse Fanger i sin Favn Alt hvad virke Gavn Skal for Fødestavn Under gamle Rectors venne Hænder Mens Statens Glød i Hjertet brænder. Sky den Frue, kjære Vennehuld Og naar Aftensoel som Morgenguld Lokker Dig at prøve Søens Flade Tænk den Fare som mon Savnet bade - Drøm Ei Strøm, som Strøm at favne lade Guddoms Offerqviste af det Træe Som engang skal gives Landets Læ- Væ! Naar i Ungdomstræets Suselokker Havgudinden væder Hosesokker. D. Byberg (Hvem N. Sehestedt er vides ikke. Men Digtet synes at være fremkaldt af en Drukneulykke paa Mølledammen hvor Elev i Katedralskolen N. F. Strøm druknede - se R. J. Strøm)