Siden "vor gamle Carøe" var hos mig i et længere Feriebesøg, havde jeg ikke hørt et Ord fra ham; men Søndag Morgen stillede han paany, og skjønt han mødte frem i "Livkjole" og uden nogensomhelst Bagage, blev Fristelsen til at faa "Valuta" for Rejseudgiften ham dog for stor, og han blev her hele Ugen og rejste først i Aftes med "Kbh." Naturligvis gik jeg ligefuldt min vante Gang, saa han kun tog nogle af mine Aftener. Med en misundelsesværdighed Udholdenhed og naiv Glæde færdedes han hele Dagen baade i Byen og dens Omegn for at hilse paa selv de flygtigste Bekjendte og gamle Elever - han ikke har set i 20-30- Aar - men som alle var "uhyre glade for ham", og han i dem, fortalte han hver Middag og hver Aften, naar han vendte hjem til sin Stald for at blive affodret. Ja, nøjsom og glad i Mennesker var han - stadig i "Livkjolen". 5-8-1885. Gml. Carøe er arriveret, men da vi ikke pressede ham til at tage Kvarter hos mig, har han foreløbig indlogeret sig hos en anden af hans gamle Elever.