Chr. Brix-Pedersen skriver: " ... Nogen sprogets mester var han visselig ikke. Men det var der ingen, der agtede ham ringere for. Han hævdede sig i kraft af sin begavelse, sin uomtvistelige autoritet, der kunne strejfe det bryske, og sin sikre bedømmelse af, hvad der var væsentligt, og hvad der uden skade kunne vente lidt. En prægtig type, et fuldgodt eksempel på folkestyrets evne til at vælge rigtigt.