Til Aarhuus Jeg stundom qvad om Held og Glæde Og stundom Sørgeharpen slog, Men Stjernen min, i Livets Kiæde, Sit Lys mig ligelidt betog; Imidlertid endnu den lyser For mig paa Fremtids skumle Vei, Og selv naar Blod i Aaren fryser Mit Haab til denne svigter ei. Jeg Venskab og Velvillie kiender Jeg kiender hver en ædel Mand som stod mig bi mod Retfærds Fjender, Mod Avinds sorte gustne Tand; Derfor jeg Aarhuus ei skal glemme Thi her jeg glade Timer nød, Lev vel hver Ven! det er den Stemme Mig skal ledsage til min Død. Den 1. Juli 1823 J. Deigaard