fortsat fra D 979 fra munkeagtige Planer udgaaede Forfølgelsesaand til en seirende judiciel Taushed, men den hævnende Nemesis meddeelte endog, uden mindste Foranledning fra min Side, og som de seneste Tider desuden sørgelig oplyste, en forhen ubekjendt Omstændighed, der i det mindste som et extraordinairt Bidrag tillige tvang den bevingede letsindige Fama ganske til at forstumme. Om og hvorvidt jeg og Mine videre vil komme til at lide under de meget beklagelige og tragiske Følger af hiin Omstændighed, kan ikkun den altforsonende Fremtid opklare. Imidlertid, og skjøndt jeg, hine Modgange i min nærværende Alder uagtet, endnu hverken mangler Haab eller savner Mod og Arbeidsomhedslyst, til igjen at træde frem paa Livets Skueplads, kan jeg dog ikke tilbageholde, fortsættes på D 981