snurrepiberier er smuldret væk. Kun fra bagsiden fra Posthussmøgen, kan man ane lidt af hyggen i svalerne og træværksudbygningerne mellem de ville hyldetræer. Nu er en stor part af Fiskergade ruiner, trøstesløst trist. Kapitlet Fiskergade er snart skrevet til ende. Oplev endnu en gang inden det er for sent stemningen i den gamle gade, der er næsten lige saa daarligt oplyst, som da Drakenberg ravede sig hjem fra nattesæde. Gaa gaden igennem , naar solen falder, se de skæve mure og de krogede tagrygge. Glæd Dem over synet, og over at disse ”Dødens Huler” snart skal væk.