Ligesom et Guldbryllup hører til de sjeldne
Fester, saaledes blev ogsaa det, som i Onsdags
fandt Sted her i Byen, feiret paa en sjelden, men
særdeles skjøn og værdig Maade. Da der just samme
Dag var Gudstjeneste, havde Jubelparret, forhen-
værende Tegnelærer ved Kathedralskolen Engelbrecht
og Hustru indfundet sig i Kirken, at takke Forsy-
net, der havde holdt sin Haand over dets ægteska-
belige Samliv i et halvt Aarhundrede. Efter endt
Prædiken henledte Hs. Velærværdighed Hr. Pastor
Grüner Tilhørendes Opmærksomhed paa den særegne
Højtidelighed, som forenede sig med Dagens Guds-
tjeneste, og holdt en Tale, som gjorde dybt Ind-
tryk. Det agtværdige Brudepar blev derefter, un-
der Præludium fra Orglet, af hele den talrige For-
samling ledsaget ud af Kirken, og ved Ankomsten
til sit Hjem, fandt sin lille Bolig festlig
smykket og forsynet til at modtage dem, som
vilde bringe det deres Lykønskning. I deelta-
gende Medborgeres og Medborgerinders Navn over-
raktes Jubelparret, hvis Kaar ere trange, nogle
Pengesummer, foruden at Huset, mens Brudeparret
var i Kirken, var bleven forsynet med alle Slags
Fornødenheder. Dagen i Forvejen havde endeel
Medborgerinder tilsendt Jubelbruden en heel fuld-
stændig Høitidsdragt. Det var for alle Tilstede-
værende en sand Fryd at skue Jubelparrets hjer-
telige Glæde over al den Opmærksomhed og Deelta-
gelse, som blev viist det, og det Ønske lød al-
mindeligt, at det høistagtværdige Brudepar end
mange Aar maa leve med hinanden, og af Gud for-
undes Helbred og Velsignelse.
Arkivskaber
Materialetype
Datering
6. april 1838
Kurator
Arkiv ID
000020462
Ophavsret
Ophavsret
I offentlig eje. Ikke ophavsretsværdigt
Materialet har ikke værkshøjde og er derfor ikke beskyttet af ophavsret. Der er dermed heller ingen ophavsretslige begrænsninger på gengivelse og publicering af dette materiale.
Beskrivelsesdata
source
Aarhus Stiftstidende
Anden juridisk beskyttelse
Aftaleforhold
Materialet er ikke begrænset af kontraktuelle klausuler.
Lovgivning
Materialet er ikke underlagt andre juridiske begrænsninger af tilgængeligheden.
Tilgængelighed
Tilgængelighed
Materialet er online her på Aarhusarkivet.dk, men det er det enkelte materiales ophavsretslige status, der fastsætter, hvad et givent materiale videre må bruges til.