.. underviste med stor Dygtighed i Historie, Sprog og Matematik. Hans høje, tynde og knoglede Skikkelse havde givet ham Øgenavnet ”Christian Benrad”. Efter et forlydende, som jeg dog aldrig skænkede Tiltro, skyldtes Engells overordentl. Ma- gerhed den store Mængde Kridt, han fortærede ved at slikke Fingrene, hver gang han havde skrevet paa Vægtavlen. Med det radmagre glatragede Ansigt og de mørke, stikkende Øjne var allerede Engells Ydre i høj Grad egnet til at indgyde frygt hos den Elev, der ikke havde en helt ren Samvittighed med Hensyn til Dagens Lektie. Da dertil kom, at Engell var en skrap Eksaminator med en usædvanlig Evne til at finde og blotte de svage Punkter, er det ikke at undres over, at vi var rystende angst i hans Timer, endnu som gammel Mand kan jeg drømme, at jeg sidder og ønsker, at Klokken vil slaa, før Turen til at blive hørt kommer til mig. .. Engell`s Timer i øvrigt tiltrækkende nok… man lærte noget.. Hertil kom et ejendommeligt Lune.. naar godt Humør: fantastiske Udtryk… smi- lende udslynge:” Du er en Flæskefanter, og jeg kunde have Lyst til at slaa Dig i Hovedet med en rusten Hestesko med Søm”…. saa vidste vi, at der ikke var Fare….. Klassen aandede ogsaa let- tet op, da Engell besvarede Axel Mielches Anmod- ning om at gaa i Gaarden i følgende sirlige Ven- ding: