Jeg saae, De herved erkjender min Viid, Kun ei til Nytte at bruge min Tid, Jeg saa, som sagt mig ei galt Teer saa viid: Vil De give nogen Anledning til Splid, Saa træd da aabenlyst frem, om ikke blid, At jeg fra fordum kan kjende Deres Id, Jeg gider just ei anvende Benenes Slid Paa en skjult Mand, som ogsaa paa ham, min Tid. Og naar De kan sige at en Digters Viid Saa, er slet anvendt, maa De imidlertid, Læse min Skrivemaade med mere Flid "Hold De derfor saa op, mens det er Tid", Og jeg giver saa ikke heller en Hvid, For Deres mening i en poetisk Strid. Aarhus 30/1-43 J. V. Essen