En tidligere Elev, Fr. Riedel, skriver om Fenger som Skolemand. ... hans lærergerning blev altid udøvet med en munter og mild Strenghed, der tillod Kundskabernes forsvarlige Indpodning at forene sig med Fantasiens Strejftog. Heri laa Fengers Styrke som lærer, at han aldrig var kedelig, og at han altid var objektiv. Han kunde hæve sine Drenge til den Begeistringens Tinde, som kendtes paa aandelig Stilhed i Skolestuen, men han kunde ogsaa hjælpe os ned igen til den nøgterne afvejelse af Historiens Værdier. Var Fenger saaledes som lærer en Fører af Rang, gav hans Betydning som Opdrager ikke denne Rang noget efter, mens han ved Fortællingens og Foredragets Indhold indsætte sine Elever i "den almindelige Dannelses" Rettigheder, gjorde han dem det klart ved sit Sprogs Renhed og ved sin Tankes ophøjede Liv, at Rettighederne fører uafviselige Pligter med sig. Hans Eksempel har i saa Henseende haft grundlæggende Betydning for de Sind, som var under hans Paavirkning; der var over Fenger's Personlighed et Skær af fin Kultur, som umiddelbart meddelte sig til hans Omgivelser, og hvis gode Virkning paa Drengenes Adfærd var umiskendelig. Professor Fenger var da en Mand, til hvem Mange staar i Taknemlighedsgæld, saa sandt som hans Gerning stod i Lysets Tegn og hjalp det Gode til Forrangen.