Brev fra Adolf Knudsen til A. V. Gram, dat Løset i Østerdalen d. 16 Juli 1872 ... Jeg vil ikke håbe, at det har ringet for dine Ører, hver Gang, jeg har tænkt på dig eller talt om Dig med Frisch; thi så har Du ikke havt megen Ro; enhver Blomst minder mig om Dig, Du Blomsterven; mange Gange har jeg måttet mindes dine Ord om Frisch, og ikke sjeldent har jeg talt om Dig med ham; som han taler om Dig med megen Kjærlighed. Han er en prægtig Fyr, og jeg tror ikke, at jeg skal angre at have fået ham til Rejsekammerat. Uden Fejl er han naturligvis ikke, men han er en rigtig sund og ufordærvet Yngling og ikke uden Alvor. Noget egoistisk viser han sig forts.