undertiden at være, men jeg tror, at det ikke så meget ligger i hans Charakter, som det er den alm. Beundring og Imødekommenhed fra alle Kanter, der har fremkaldt det hos ham. Jeg har sagt ham det alvorligt et par Gange, og han optager det meget smukt. Det tror jeg at være overbevist om, at han er så uskyldig, som et ungt Menneske i hans Alder kan være, og at han er meget langt fra at have ført et ryggesløst Levned i København. Hvad hans Christendom angår, så tro jeg, at han står Frelseren nærmere end Mangen, der bestandig bære sin Tro til Skue; de Bank, hvormed man i Skolen har villet bibringe ham og de andre "Satans Drenge" Troen på Kjærlighedens Gud, den megen Løgn og Hykleri, der breder sig selvbehageligt, og den uchristelige forts.