Paa Studsgade laa der en gl. graablaa to Etages Bygning med aflaaset Port. Alle andre Porte stod ellers aabne. I denne Gaard residerede den gl. Grev Fædder-Carisius i Fyrrerne var han en gl. Mand. Hvad han tidligere havde taget sig for, veed jeg ikke Fornemt var der, og naar nogen høiadelig Person besøgte Aarhus, gjorde han altid Visit hos Grevens. Nu bestilte han ikke andet end at tage Kakelovne ned og sætte dem op igjen. Det var hans Specialitet, ligesom Gladstone var at fælde Træer. Men ellers havde han ikke noget tilfælles med Gladstone. Hver Morgen gav Greven sig til at arbeide med en eller anden af Husets Kakkelovne, understøttet af sin gamle Tjener. Under dette besværlige Arbeide nød Greven og Tjeneren saa mange stærke Drikkevarer, at de endte med at ligge og sove i stærkt beruset Tilstand. Grevinden, enlille bitte, meget gl. Dame med en mørk Hudfarve, tilbragte en stor Del af Dagen liggende i Sengen, røgende af store Tobakspiber. Hun elskede Børn og Dyr, især kjønne Børn og Kjønne Dyr, som blev hentede for at underholde hende, og saa tracterede hun dem med Chocolader og Kager. Hun laae sædvanligvis i sin Seng, pyneteligt klædt med fine Kniplinger ved den Leilighed. Af og til blev en lille Ko, som hun havde, trukken ind til hende i hendes Sovekammer, for at hun kunde Caressere den og give den Gulerødder. Naar der var Acrobater eller Kunstberidere i Byen, mødte hun i Cirkus paa den bedste Plads. De agerende Heste blev trukken hen til hende, og hun gav dem Sukker, Beriderbørnene ligeledes. De fik Kræmmerhuse med Bonbon og Penge.
Arkiv ID

000026015

Beskrivelse

Serie
Samlingstags
Emner

Ophavsret

Beskrivelsesdata

source

R. Nielsen: Aarhus 40- s. 138

Relationer

Steder

Anden juridisk beskyttelse

Aftaleforhold

Materialet er ikke begrænset af kontraktuelle klausuler.

Tilgængelighed

Tilgængelighed

Materialet er online her på Aarhusarkivet.dk, men det er det enkelte materiales ophavsretslige status, der fastsætter, hvad et givent materiale videre må bruges til.