Efteraarsstemning. Løvet henvisner, Evigheds-Glandsen. Men straaler som Guldet O lad den mig smykke, Før det nedfælder og i mit Hjerte Og bliver til Muld; En Sanger lod bygge, Solglans forynger som vil den Ære og Sangfugle synge Ret himmelske frembære Alderdom kommer Lad mig i Muldet og Ungdom forsvinder. Da Smulre som Løvet, Lad mig henvisne Da er jeg hjemme, Omstraalet af Minder, Befriet fra Støvet, - Minderne søde Hjemme i Himlen Om Jesus, som døde Blandt Englevrimlen! V. Fønss