Nu er din lange Vandring endt Og Hvilens Stund oprundet; Mod Himlen var dit Øje vendt, Nu har Du Hjemmet fundet. Med luttret Blik Du skuer der De forudgangne Kjære, Som Dig tilsmile Een og Hver: "Ja, her er godt at være." Og Jesus selv, din fuldtroe Ven, Som ledte Dig saa trolig, Dig fører til sin Fader hen I lyse Himmelbolig, Men ei forglemme hvad Du her Har virket troe og stille, Din jævne fordringsløse Færd Vi altid mindes ville. S. S.