Kjære Ven! Hjertelig Tak for Deres Lykønskning. At "den stille Mand" tænker paa mig, der i disse Dage har levet i en Tummel, som jeg ikke har kjendt i 80 Aar, er mig en særlig Glæde. Nu haaber jeg, jeg har Kræfter til at bære Rusen, men Stilhed og Ro er dog det Bedste. Det er et eget Baand, der knytter mig til Deres Familie. Deres Broder var i min Ungdom min Ven og Husfælle. Jeg holdt særdeles meget af ham, og hans Børn betragte mig som en gammel Ven, naar jeg engang imellem møder dem. En af dem frelste mig igaar fra at blive kjørt ned. Dem selv har jeg altid betragtet som en beslægtet Sjæl, med hvem jeg kunne tale om de alvorligste Ting, der laa mig paa Hjertet. I de sidste Aar har jeg set Dem som min kjære Petersens Ven, og kunnet glæde mig over, at De nok vilde se mig som "der Dritte in Bunde". Min Hustru beder mig hilse Dem. Hun glemmer ikke, hvor smukt De engang talte til hende om Henry. Deres hengivne J. L. Ussing