Nu, da Gratulationerne vel har kulmineret, er det maaske en stille Mand, i al Beskedenhed, tilladt at fremføre sin Lykønskning til Hr. Professoren! - Jeg har fra min tidligste Ungdom havt den Ære og Glæde at være kjendt af Dem, og de forskellige Tider og Steder, jeg har mødt Professoren, har De altid vist mig saa megen Venlighed, ja, Velvilje, at jeg nu har god Grund til at takke. Af fulde Hjerte istemmer jeg ogsaa den Hyldest, som af Mænd med større Forstand og Forstaaelse er bragt Dem i disse Festdage! Tak, Tak for alt! God bevare og skjærme Dem og Deres Med Højagtelse Professorens Arbødigste og hengivne A. V. Gram Til Hr. Proff.p.p. L. Ussing