Indsendt fra Randers. Saa skal vi miste dog, o ædle Grüner, Dig! Vor Ungdoms hulde, ægte Ven og Lærer! Vor hjertelige Taler - o, saa elskelig - Du var og er og blier, hvor end Du lærer! Idet af Hjertets Væld vi ønske Dig: Levvel! Og at hvert Held maa vorde Dig i Eie, Gier lange Ekko det i alle Unges Sjel, Som Du har ført af Dydens lyse Veje! Saa maa vi da lykønske Aarhuus, dig Med denne varme, fromme Herrens Taler. Man skildrer Hjertefreden lykkelig; Og Guddomsværket troe og stærk dig maler! Ei skal din store Kirke være tom, Naar han optræder i dens Helligdomme; Ak, tidt man saae jo det, naar der man kom, Priis Gud, at nu din Tiid er omme! fortsættes på G 2812