I den Aarh. Avis No. 70 melder Skorstensfeieren at han var nedfalden med en Jernstang i en Skorsteen for 17 Aar siden og slog sig halv død, sær var det at han ei lod eftersee den Stang, da han feiede Skorstenen første Gang efter sin sygdom, saa at det Uheld efter saa lang Tid skulde og treffe hans Svend, men denne slap dog bedre, det var ved samme Jernstang, og saa melder han ogsaa at hans Dreng faldt igiennem et Skorsteensrør, og blev hængende ved en Handbielke, det var en troe Handbielke, men havde han da været saa klog som nu, saa havde han strax meldt det eller klaget derover, men nu er den bleven for tør. Han melder ogsaa at efter hans Formodning kunde være endnu mange saadanne Skorstene, hvorved Byen kunde staae Fare ved; dette er slet gjort af ham, at han ei efter hans Pligt efterseer dem bedre og melder det, og hvad de accorderede Skorstene angaaer, kan vi ei raade ham bedre, end at han søger at blive Brand-Assistent, da kan han ret eftersee os i Rynkerne, dog troe vi at hans meste Fare er Jernstængerne; han advarer os ogsaa at vi skulde see bedre efter vores Folk, dette bør han haardeligen advares i, at hans Folk skulde lade være at dandse paa Folks Huuse paa Mønen, giøre Luftspring ned ad Gaden, hvor let kunde ei springe de Forbigaaende ihiel, maaske de dandser ligesaa paa Jernstængerne. Vore Messures tage vi hvor vi kan faae dem, og for at conservere vores Helbred søger vi Lægerne. Muurmesterlauget i Aarhuus