Ludvig Holberg, som døde for nylig i Aarhuus, var en Gudsøn af vor udødelige Holberg, hos hvem hans Fader var Forvalter. Baron Holberg havde tilladt, at han blev opkaldt efter ham, og i sit Testa- mente havde han bestemt ham 30.ooo Rigsdaler; men da en Proces opstod mellem Gudfaderen og Forvalteren, og samme tabtes af den første ved Højesteret, saa kasserede han Testamentet, og Gudsønnen gik nu Glip af sin Arv. Som Student ved Kbhvns. Universitet blev den Afdøde i sit 22 Aar Skuespiller ved det Kgl. Theater, men forlod, efter to aars Forløb, igjen denne Bane. Han var, fra den Side betragtet, Patriarken for alle vore Skuespillere, da han havde betraadt Brædderne for 55 Aar siden. Han spillede, bl. a., Orosman i Zaire, den Stolte etc. Som Toldcasserer i Ran- ders havde han anlagt den skjønne Have Marienlyst. Han havde ogsaa opfundet et Slags oeconomisk Lys, som han kaldte Pindelys, og som han har beskrevet i Konstflids-Selskabets Journal. Da den Hedengangne var 7 Aar gl. ved Baron Holbergs Død (1754), saa kunde han endnu ret godt erindre adskilligt af denne store Mands private Liv paa Sorø, bl.a., at han var saa ugenert, at han i Slaabrok og Tøfler ofte red omkring paa en lille Hest, for at se til Bøndernes Arbeide i Marken.
Arkiv ID

000036539

Ophavsret

Beskrivelsesdata

source

Aarhus Stiftstidende

Relationer

Steder

Anden juridisk beskyttelse

Aftaleforhold

Materialet er ikke begrænset af kontraktuelle klausuler.

Tilgængelighed

Tilgængelighed

Materialet er online her på Aarhusarkivet.dk, men det er det enkelte materiales ophavsretslige status, der fastsætter, hvad et givent materiale videre må bruges til.