skattegravende Ven, som senere blev en rig Mand, hvad dog dels skyldtes "Giftermaal og anden Vindskibelighed". Men den blinde Apoteker forblev altsaa uformuende. Han døde i 1809 "efter 10 Ugers smertefuld Sengeleie og efter sørgeligst at være berøvet sit Syn over en Snes Aar, i hans Alders 79 Aar; "og hans Enke tilføjer, trods de nævnte "Duodramer", "efter 11 Aars lykkeligt Ægteskab". Enken trøstede sig dog snart; Aaret efter giftede hun sig med Skovrider L. Borre fra Vosnesgaard, som bosatte sig hos hende i Paradiset. Ogsaa dette Ægteskab synes dog at have været fuld af "Duodramer"; thi en Maaned efter Bryllupet averterede Borre i Avisen: "Da et er bekjendt, at jeg haver indladt mig i Ægteskab med afgangne Enke i Paradise, uden nøje at kjende hendes Sind og tænkemaade, og formedelst indtrufne ubehagelige Omstændigheder, nødes jeg til at advare alle og enhver mod at betro hende noget enten Pant eller at købe af hende uden mit Vidende og Villie, da de selv maa tilskrive dem Skaden..." Men Helena Sophia har aabenbart ikke været saadan at bides med - eller Skovrideren har ikke haft ganske uegennyttige Hensigter med sit Ægteskab - inden et Aar er der etableret Skilsmisse, og nu er det Helena Sophia, som averterer i Avisen for at proklamere denne Tingenes Udvikling. Forts.