Fra forhenværende Postfuldmægtig, den egentlige bestyrer af Udvandrings-Expeditionen, som i Efteraaret afgik herfra til Amerika, er med sidste Post kommet Brev om Skibets ulykkelige Hændelser i den spanske Søe, hvoraf følgende Uddrag er venskabelig meddeelt hertil Avisen: I den spanske Søe maatte vi i flere Nætter og Dage udholde svære Storme; vi fik mange Bræksøer, der fyldte Sengene med Vand. Paa Højden af Finisterre mærkede vi, at Skibet var læk --- man tvang os til at søge Havn, men Vinden blev contrair, og vi drev ind i den biscayiske Bugt--- en halv Miil fra Land, udenfor Bermeo, saae vi nogle Baade og glædede os til deres Komme, da vi holdt dem for Lodser. Men det var 3 karlistiske Kanonbaade med 5 Svingbasser eller Smaakanoner. Disse Baade vare fyldte med karlistiske Soldater, der saae ud som Djævle. Nogle med bare Been, Andre uden Hovedbeklædning, lasede og af smudsigt Udseende. En Deel af den ene Baads besætning kom ombord --- alt, hvad der behagede dem, toge de og kastede ned i Baaden: Skoe, Støvler, Strømper, kort sagt: alle Slags Klædningsstykker, sabler, geværer etc. Da de ikke kunde læse vore Skibspapirer, tvang de, med dragne Sabler, Captainen til at følgemed sig i Land og tage hele Pakken og Papirerne med dertil. Mod Aften, da Captainen ikke kom igjen, forlangte Passagererne, at Styrmanden skulde føre dem til Bayonne, men vi drev atter tilbage --- Endelig efter en 8 Dages Seilads frem og tilbage, da vi var Bayonne paa 5 Miil nær, fik vi atter besøg af en armeret Baad. Nu troede Passagererne, at det var ude med os, og der var en Jammer om Bord uden Lige,