Indsendt. Søndag d. 28. Mai Kl. 7 1/2 om Aftenen blev min næstældste Søn, ved at passere Mindegade, bidt i Skulderen og Siden af en stor Hund, som fra det modsatte Fortoug styrtede løs paa Drengen. Af de Tililende erkjendtes Hunden at tilhøre Hr. Bager Theil jun., i hvis Port Hunden ogsaa løb ind efter at have bidt Drengen. Da jeg imidlertid senere har indklaget Hr. Theil for en Politiret, fornemmelig for at faae dette skadelige Dyr, som efter Sigende skal have bidt Flere, aflivet, nægtede Hr. Theil paa det Bestemteste, at det var hans Hund, som har bidt min Søn, og opfordrer mig til ved Vidner at bevise min Paastand. Ihvorvel min Søn strax blev omringet af deeltagende Mennesker, som alle erklærede Hunden for Hr. Theils og yttrede deres Harme over det passerede, kan han dog, paa Grund af den havte Skræk, ikke mindes, Hvem der saaledes har været Vidner til Begivenheden, og vi tillader mig derfor at opfordre de Ærede, som var tilstede, til at underrette mig derom og være mig behjælpelig til Opnaaelsen af mit Hovedformaal i denne Sag: at give Vedkommende, som nu, da Hundegalskab grasserer rundt omkring, ligegyldige see paa, at deres Hunde anfalde Folk, en lille Paamindelse om det Lovstridige i en saadan Adfærd. Aarhuus, d. 8. Juni 1854 F. J. Chr. Jensen Handelsgartner
Arkiv ID

000042004

Beskrivelse

Serie
Emner

Ophavsret

Beskrivelsesdata

source

Aarhus Stiftstidende

Relationer

Steder

Anden juridisk beskyttelse

Aftaleforhold

Materialet er ikke begrænset af kontraktuelle klausuler.

Tilgængelighed

Tilgængelighed

Materialet er online her på Aarhusarkivet.dk, men det er det enkelte materiales ophavsretslige status, der fastsætter, hvad et givent materiale videre må bruges til.