Aarhus Kommunehospital var af meget beskedent Format for et halvt Hundrede Aar siden, fortæller Dr. Charles Kaalund-Jørgensen, der netop har passeret 50 Aars Dagen for sin Ansættelse som Reservelæge ved Aarhus Kommunehospital. Vi var tre Læger ved Hospitalet: Overlæge Weis, 1. Reservelæge, den senere meget ansete Overkirurg P. N. Hansen, og saa jeg,der var 2. Reservelæge.
Hospitalet havde fire Afdelinger: en Mands- og en Kvindeafdeling, der rummede baade medicinske og kirurgiske Patienter, og to Epidemiafdelinger. Hver Afdeling blev ledet af en Diakonisse, som til Disposition havde nogle Gangpiger og Vaagekoner, og kun i Nødstilfælde blev tilkaldt en Sygeplejerske, hvis Diakonisserne ikke kunne overkomme det hele.
Hertil kom Rasmus, vor Hospitalskarl, der baade var Portør og Kusk, naar Hestevognen skulde i Byen efter Patienter.
Egentlig gik det forbavsende godt, og efter Datidens Forhold var det nye Kommunehospital - den nuværende Børneafdeling - imponerende og moderne. Vi havde et Laboratorium, og Reservelægerne havde bl. a. det Job at undersøge Difteri-Prøver fra Byens Læger. Vi havde ogsaa Lov til at praktisere hvilket hjalp lidt paa vore beskedne Gager: 1. Re-servelægen havde 1000 Kr. om Aaret, og min Gage var paa 600 plus fri Station - og saa kunde man endda lægge Penge op! siger Dr. Kaalund-Jørgensen og smiler ved Tanken.
Arkivskaber
Materialetype
Datering
22. februar 1948
Kurator
Arkiv ID
000047302
Ophavsret
Ophavsret
I offentlig eje. Ikke ophavsretsværdigt
Materialet har ikke værkshøjde og er derfor ikke beskyttet af ophavsret. Der er dermed heller ingen ophavsretslige begrænsninger på gengivelse og publicering af dette materiale.
Beskrivelsesdata
source
Aarhus Stiftstidende
Anden juridisk beskyttelse
Aftaleforhold
Materialet er ikke begrænset af kontraktuelle klausuler.
Lovgivning
Materialet er ikke underlagt andre juridiske begrænsninger af tilgængeligheden.
Tilgængelighed
Tilgængelighed
Materialet er online her på Aarhusarkivet.dk, men det er det enkelte materiales ophavsretslige status, der fastsætter, hvad et givent materiale videre må bruges til.