For fraværende Familie og Venner bekjendtgøres: at det har behaget Gud at bortkalde min elskede Kone, Kiersten Kaarsberg født Dons, i hendes Alders 80de Aar. I en Række af 49 1/2 Aar var Huun min Ledsagerinde i Livet, deelte redelig som Ægtemage med mig Livets Sorger og Glæder og lod sig i de mindre blide Dage af vor Ægtestand ligesaalidet nedtrykke af Sorgen, som Hun i de senere lykkelige Aar, vi oplevede forglemt: Hvo hun skylde denne Lykke. Svækket af Alderdom, lige meget paa Sjæl og Legeme, saae Hun rolig og gudhengiven sin Død imøde, den der afvigte 1. Mai overfaldt Hende, liig Søvnen den trætte Reisende. O! Hviil da Uforglemmelige trygt i den moderlige Jord! Dit virksomme Liv, Din redelige Vandel berettigede Dig til den Lykke Du nu nyder. Aarhuus, den 3. Mai 1825 Andreas Kaarsberg