Dernæst, en Bygnings Ydre skal være et Udtryk for, et Symbol paa det Værk, der øves indenfor dens Mure, endnu mere, den kan blive et Symbol paa hele den By, hvori den ligger. Og endelig som et tredje Kendemærke for hans Kunst den nænsomme Behandling af selv den mindste Detail. Hver Dørlaas, hver Mursten skal være præget af Bygmesteren. Intet er for smaat for ham. Een Tanke skal gaa gennem alt. Man træffer hos ham den samme kærlige Sigfordyben i Værket som Middelalderens og Renæssancens Kunstnere. Ejendommelig for Kampmann er hans Evne til at overvinde de Vanskeligheder,
som terrænet lægger for ham, eller rettere hans Evne til endog at drage Fordel af det, der vilde være en Vanskelighed for andre, at udnytte det kunstnerisk. Grunden til Toldkammeret var et trekantet Grundstykke, og se, hvad han har faaet ud af det. Paa Spidsen ud mod Molen det brede firkantede Hovedtaarn, flankeret af to mindre runde Hjørnetaarne og ned langs Trekantens Side de to Fløje, Hovedtaarnet og de to mindre Taarne minder om Aarh, ældste Vaaben, og Handelens Toldkammer ligger da ved Indgangen til Byen som Symboler paa Handelsbyen Selv.
Arkivskaber
Materialetype
Datering
1899
Kurator
Arkiv ID
000047717
Ophavsret
Ophavsret
I offentlig eje. Ikke ophavsretsværdigt
Materialet har ikke værkshøjde og er derfor ikke beskyttet af ophavsret. Der er dermed heller ingen ophavsretslige begrænsninger på gengivelse og publicering af dette materiale.
Beskrivelsesdata
source
C. C. Clausen: Aarhus (1899) s. 35 f
Anden juridisk beskyttelse
Aftaleforhold
Materialet er ikke begrænset af kontraktuelle klausuler.
Lovgivning
Materialet er ikke underlagt andre juridiske begrænsninger af tilgængeligheden.
Tilgængelighed
Tilgængelighed
Materialet er online her på Aarhusarkivet.dk, men det er det enkelte materiales ophavsretslige status, der fastsætter, hvad et givent materiale videre må bruges til.